Del siden på dit netværk
Spædbørnsdødelighed

Alt for mange børn dør, inden de er 28 dage gamle.

Spædbørnene dør af sygdomme som lungebetændelse, iltmangel og diarré. Ofte skyldes det, at moderen har været syg under sin graviditet – for eksempel med malaria, som hæmmer barnets vækst.

Men også forholdene under fødslen spiller ind. I udviklingslande føder de fleste kvinder hjemme uden assistance og under uhygiejniske forhold. Det øger risikoen for komplikationer, så barnet dør, fordi det for eksempel har navlestrengen rundt om halsen.

Jordemoderpakke kan redde liv

Spædbørnsdødelighed kan forebygges ved at tilbyde de gravide kvinder den nødvendige hjælp, både under graviditeten og fødslen.

UNICEF har sammensat en jordemoderpakke med udstyr og medicin, der kan give en sikker start på et nyt liv for 50 spædbørn.

Jordemodersættet er et af mange eksempler på, hvad dine penge kunne gå til. Dit bidrag bliver brugt på den måde, der hjælper flest mulige børn til at overleve.