Del siden på dit netværk
HIV/AIDS

Hvert eneste minut dør et barn af aids. Langt de fleste bliver smittet af deres mor ved fødslen, og selvom der findes effektiv medicin, begynder mange børn først at tage den, når det er for sent.

I Zambia, som er et af de hårdest ramte lande, bliver 80.000 børn hvert år født af en hiv-positiv mor. Af dem bliver en tredjedel selv hiv-positive.

Kvinder skal hiv-testes

Den vigtigste forebyggelse er derfor at hiv-teste gravide kvinder. Bliver de testet positive, er det næste skridt at give dem en særlig medicin, som beskytter barnet mod at blive smittet ved fødslen.

En hiv-test koster kun 5,1 kroner.

Hiv-test er et af mange eksempler på, hvad dine penge kunne gå til. Dit bidrag bliver brugt på den måde, der hjælper flest mulige børn til at overleve.