Aktuelt

Endnu flere børn overlever

2011-09-15 14:42:21 Børnedødeligheden er på verdensplan faldet med 35 procent siden 1990. Størst fremskridt er sket i Nordafrika, hvor børnedødeligheden er faldet med 67 procent fra 1990 til 2010. Alene fra 2009 til 2010 er børnedødeligheden faldet med 6,5 procent.
Børnedødeligheden er på verdensplan faldet med 35 procent siden 1990. Størst fremskridt er sket i Nordafrika, hvor børnedødeligheden er faldet med 67 procent fra 1990 til 2010. Alene fra 2009 til 2010 er børnedødeligheden faldet med 6,5 procent.




















Igen i 2010 er børnedødeligheden faldet markant – i 1990 døde 88 ud af 1.000 børn, før de var fyldt fem år. I 2010 var det tal nede på 57 ud af 1.000 børn. De nye tal viser et fald i dødeligheden for børn under fem år fra 12,4 millioner i 1990 til 7,6 millioner i 2010. 


"Det er en utrolig god nyhed. På trods af sultkatastrofen i Østafrika går det på globalt plan den rigtige vej med børnedødeligheden, og det er et bevis for, at det virkelig nytter at gøre en indsats for verdens fattige og udsatte børn,” siger generalsekretær i UNICEF Danmark, Steen M. Andersen.


Tallene fra 2010 viser, at hvert minut overlever et barn mere end i 2009. I 2009 døde 8,1 millioner børn inden de var fyldt fem år, det er faldet til 7,6 millioner børn i 2010.
Til trods for de store fremskridt går udviklingen ikke hurtigt nok til, at verden når FNs mål om at reducere børnedødeligheden på verdensplan med to tredjedele inden 2015.

”Hvis vi skal nå målet om at nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele, kræver det, at verdens regeringer prioriterer det endnu højere. Vi kan ikke acceptere at miste 7,6 millioner små liv hvert eneste år. De fleste af børnene dør oven i købet af årsager, som let kunne have været forhindret, hvis børnenes familier havde adgang til helt basal sundhedshjælp og vaccination,” siger Steen M. Andersen.

De to største dødsårsager for børn under fem år er lungebetændelse (18 procent af dødsfaldene) og diarré (15 procent af dødsfaldene). Landene syd for Sahara i Afrika er der, hvor flest børn dør, inden de er fyldt fem år.

Fakta om de globale børnedødelighedstal:

  • 7,6 millioner børn dør inden de er fyldt fem år, det er 35 procent mindre end i 1990.
  • 20.800 børn dør om dagligt, inden de er fyldt fem år. Det er et fald fra 2009, hvor 22.000 børn døde om dagen.
  • 22 procent af de børn, som dør inden de er fyldt fem er, lever i Indien.
  • Over 70 procent af dødsfaldene sker inden for det første år.
  • De nye tal er resultatet af omfattende data, indsamlet og analyseret af eksperter i demografi og sundhed fra UNICEF, WHO, Verdensbanken, FNs Befolkningsafdeling og en række store akademiske institutioner.















Amning kan redde liv i Østafrika

2011-08-04 16:51:09 Tusindvis af spædbørn kan reddes i det tørkeramte Østafrika udelukkende ved, at deres mødre ammer dem. Det siger UNICEF i dag i anledning af Den Internationale Ammeuge.

Amning kan redde liv i Østafrika

 

Tusindvis af spædbørn kan reddes i det tørkeramte Østafrika udelukkende ved, at deres mødre ammer dem. Det siger UNICEF i dag i anledning af Den Internationale Ammeuge.

 

Amning er direkte med til at reducere dødstallet for børn under fem år. Alligevel er det kun 36 procent af spædbørnene i udviklingslandene, som får modermælk. I Østafrika, der lige nu er ramt af den værste tørke i mange år, er det især vigtigt, at flere mødre ammer deres børn. Modermælken giver børnene en effektiv og livsvigtig beskyttelse imod underernæring og livstruende sygdomme som diarre. Disse sygdomme bryder ofte ud under katastrofer, fordi mange mennesker er nødt til at flygte fra deres hjem. Tusindvis flygter dagligt på grund af tørkekatastrofen fra deres hjem i Somalia over grænsen til Kenya, og spædbørnene er særligt udsatte.





 

Forskning viser, at hvis alle børn ammes de første seks måneder og fortsat suppleres med amning indtil, de bliver to år, vil dødeligheden blandt nul til femårige falde med 13 procent. ”Rigtig mange små menneskeliv kan reddes i Østafrika, hvis flere mødre ammer i de første leveår,” siger Steen M. Andersen, generalsekretær i UNICEF Danmark. Selv moderat underernærede mødre er i stand til at producere nok modermælk til at amme deres børn. Derfor prioriter UNICEF også, at underernærede mødre og gravide får behandling for underernæring.

 

Derfor er det vigtigt at give mødrene den hjælp og oplysning, de har brug for. Samt at uddanne lokale sundhedshjælpere til at vejlede og hjælpe mødre der skal amme.

 

Baggrund om Den Internationale Ammeuge

Den Internationale Ammeuge blev første gang fejret i 1992, og i dag bliver den markeret i over 120 lande af UNICEF samt partnere, inklusive WHO og World Alliance for Breastfeeding Action. I år er UNICEFs hovedbudskab, at alle kan gøre noget for at oplyse om, hvor livsvigtig modermælken er.

 

 

Velkommen til gios5.dk!

2011-06-08 10:40:27 GI' OS 5-lancering
Velkommen til Gios5.dk - siden, hvor du på få minutter kan hjælpe UNICEF med at sikre overlevelse for flere af verdens børn.  Hvert fjerde sekund dør et barn under 5 år – ofte af årsager, der er nemme at forebygge. Hjælp os med at hjælpe børnene. Giv os 5 minutter af din tid, download GI’ OS 5 wallpaper til din computer eller smartphone. Doner penge til UNICEF eller lav din egen indsamling. 
Mulighederne er mange, og alt hjælper.  På forhånd tusind tak.

Bedste hilsner UNICEF. 

Jan Grarup tager billeder til Gi´OS 5

2011-06-01 18:32:00 Fotografen Jan Grarup har besøgt Den Centralafrikanske Republik, hvor han har fulgt UNICEFs kamp for at hjælpe flere børn med at overleve. Det er der kommet en meget stærk fotoreportage ud af.

Hver dag dør 22.000 børn verden over, inden de når at fylde 5 år. Den Centralafrikanske Republik er blandt de lande, som har verdens højeste børnedødelighed. For hver 1.000 børn, der bliver født i det ekstremt fattige land, vil 171 af dem dø inden deres 5 års fødselsdag. 

Den verdensberømte danske fotograf Jan Grarup besøgte landet i april. Her fulgte han gennem 12 dage UNICEFs målrettede indsats for børnene. 

UNICEF arbejder med at forbedre børns overlevelse på en række fronter, for eksempel via vaccination, øget adgang til rent vand og sanitet, behandling af underernæring, uddannelse af sundhedsmedarbejdere og nationale børnesundhedsdage. 

 


Se Jan Grarups billeder på GI´OS 5 s facebookside

Thomas Vinterberg har lavet introfilmen til GI´OS 5

2011-05-30 13:29:30 Se den her


Fototekst: Jeudi ses her i en tydeligt bedre tilstand end i filmen, her sammen med sin glade og lettede mor Marie France.

Bag om filmen,
En brandvarm torsdag midt i april møder vi en fortvivlet og meget angst mor i Port-au-Prince i Haiti. Hun er taget hen til børneafdelingen i et midlertidigt telthospital. I sine arme har hun sin 8 måneder gamle søn Jeudi, der tydeligvis er livstruende underernæret og har brug for akut hjælp.   Hun er bekymret, fordi Jeudi er alvorlig syg, men også fordi hun er utryg ved, at han skal behandles med sonde. Noget hun aldrig har hørt om før. Moderen lader sig overtale, og lægerne begynder straks sondebehandlingen med høj-energi mælk.
 
Dagen efter vælger moderen, af uvisse årsager og mod klinikkens strenge anbefaling, at tage Jeudi med hjem. Lægernes vurdering er, at hans tilstand er ustabil, og at han stadig er i overhængende livsfare.  Men til stor glæde ombestemmer moderen sig, og to dage senere finder vi Juedi indlagt igen. Behandlingen er genoptaget – og den viser sig hurtigt at virke. 15 dage efter har Jeudi taget 50 procent på i vægt. Han er blevet stærkere og har fået det synligt bedre. Og yderligere fire dage efter er han rask nok til at blive udskrevet og tage med sin mor hjem.
 
Filmen, som kan ses her, er Instrueret af Thomas Vinterberg




​SKATTEFRI DONATION

2011-05-29 15:44:37 Gi'r du mere end 500 kr. på et år, kan du trække det fra i skat.

Når du støtter UNICEF Danmark, kan du trække dit bidrag fra i skat. Alle beløb ud over de første 500 kroner – dog højst 14.500 kroner - for 2011 kan du trække fra.

Giver du for eksempel 2000 kroner i løbet af et år, kan du trække 1500 kroner fra, og vil du benytte dit fradrag fuldt ud, skal det samlede bidrag udgøre 15.000 kroner.

Det er muligt at lægge bidrag over 500 kroner til forskellige organisationer sammen. På den måde er det stadig kun 500 kroner, der ikke er fradragsberettiget. Ægtefæller har hver deres fradrag.

UNICEF indberetter automatisk din støtte til SKAT via dit cpr-nummer. Du skal blot oplyse dit cpr-nummer sammen med din indbetaling.

Læs hvordan du gør her: http://www.unicef.dk/artikler/traek-dit-bidrag-fra-i-skat